(QUESTO ARTICOLO È TRADOTTO DA Google dal norvegese)
Da en gruppe amerikanske Navy Seals i maj 2011 havde fundet frem til Osama Bin Laden og var i færd med at angribe hans tilholdssted i Pakistan, var den pakistanske efterretningstjeneste helt uvidende om hvad der foregik. De havde intet opdaget. Men en lokal pakistansk borger med en vis baggrund i informationsteknologi, Sohaib Athar, hørte usædvanlige lyde ude i natten. «Helikoptere over Abbottabad klokken 01:00», skrev han på Twitter. Dette var i sig selv højst usædvanligt. Han fortsatte med at lytte og observere, og løbende rapporterede han om hele den amerikanske operation mod verdens mest eftersøgte terrorist vivere sui social.
Amy B. Zegart, scienziata politica dell'Università di Stanford, usa l'episodio nel suo ultimo libro come un buon esempio di come i cosiddetti open source-L'informazione negli ultimi decenni si è affermata come una sfida sempre più grande anche per le 18 diverse agenzie statunitensi che si occupano di intelligence a livello statale.
Alene omfanget af oplysninger, der på denne måde skifter hænder, er svimlende. I 2019 lagde Internetbrugere 500 millioner tweets ud hver eneste dag, de sendte 294 milliarder e-mails og lagde 350 millioner billeder på Facebook. Hver dag!
Lo sviluppo tecnologico
Kun en minimal del af dette enorme volum har egentlig efterretningsværdi, men fænomenet er ikke desto mindre kommet til at stå som en alvorlig hæmsko for den nødvendige demokratisering af de forskellige spionagetjenester verden over. En alvorlig udfordring er kernen i disse tjenesters natur, nemlig hemmeligholdelse. Før i tiden interagerede disse tjenester minimalt med almindelige borgere, for det var ikke nødvendigt, så de indsamlede under stor diskretion oplysninger om virkelige eller indbildte modparter for hele tiden at bevare et forspring.
Nel 2019, gli utenti della rete hanno pubblicato 500 milioni di tweet ogni giorno, inviato 294 miliardi di email e pubblicato 350 milioni di foto su Facebook – ogni giorno!
I en tid hvor mere end halvdelen af klodens befolkning er online, og hvor der foretages fem milliarder Google-søgninger dagligt, er den klassiske spion som vi kender ham fra John le Carré for længst blevet et museumsstykke. Et godt eksempel på de nye tider fik vi i kølvandet på de højreradikale Trump-tilhængeres invasion af Campidoglio i Washington D.C. den 6. januar 2021. En hel række private computernørder begyndte at indsamle billeder fra begivenhederne. En college-studerende skabte endda hjemmesiden I volti della rivolta, e con l'aiuto degli strumenti tecnologici prontamente disponibili su Internet, questo gruppo di civili ha effettivamente identificato i principali autori molto più velocemente delle agenzie professionali.
Men hvor dette kan siges at have en gavnlig samfundsmæssig funktion, har den teknologiske udvikling også ført til et voldsomt skred, når de kommer til de læk, der altid har været en del af efterretningssamfundet. Det tog tidligere Roberto Hanssen, der står som en af de markante sager i nyere tid, tyve år at udlevere i alt 6000 hemmelige FBI-dokumenter til russerne – en taske ad gangen. Til sammenligning klarede Chelsea Manning at downloade 250 000 dokumenter fra State Department i løbet af 2010, og på blot ti måneder fik Edward Snowden fingre i halvanden million dokumenter.
Deep State
Come risultato di tutto ciò si è creata una profonda crisi di fiducia. I servizi segreti cercano freneticamente di proteggere il loro territorio, e questo è dimostrato dal fatto che sempre più documenti vengono classificati. Pertanto, nel 1996 sono state adottate 6 milioni di decisioni di declassificazione di materiale, mentre nel 2016 il numero è salito a 55 milioni. Spesso porta a situazioni assurde. Quando nel 2011 il presidente Obama si è alzato in piedi e ha potuto annunciare che un terrorista americano nello Yemen, Anwar al-Awlaki, era stato ucciso, non ha potuto menzionare le parole “drone” e “CIA”. Erano classificati, anche se la stampa quotidiana era piena di notizie secondo cui al-Awlaki era stato ucciso in un attacco con droni sponsorizzato dalla CIA.
Il libro include un'utile rassegna della storia dei servizi segreti americani, oltre a una parte più teorica sull'intelligence in generale. Ciò fornisce una buona base per comprendere cosa è successo nei tempi moderni, dove i media digitali hanno capovolto questo mondo speciale.
Zegart retter blandt andet en skarp anklage mod manglende smidighed i relation til den nødvendige omstilling, som digitaliseringen af hele samfundet nødvendigvis må kræve. CIA har forsøgt at præsentere et venligt og åbent ansigt udadtil – blandt andet ved at lade Disney-koncernen stå for designsiden, da man skulle bygge en ny reception i hovedkvarteret. Det store billede peger imidlertid i den modsatte retning. Man kan se, at der er opstået en markant større afstand mellem den almindelige befolkning og de forskellige tjenester. Sådan noget er vanskeligt at måle, men en meningsmåling fra 2017, iværksat af dagbladet Washington Post, taler sit tydelige sprog.
Il 48% della popolazione americana crede nell’esistenza di un Deep State, in cui i servizi militari e di intelligence manipolano le decisioni del governo.
Her kunne man læse, at 48 percent af den amerikanske befolkning tror på eksistensen af en Deep State, hvor militæret og efterretningstjenesterne manipulerer med regeringens beslutninger. Kun 35 procent afviser dette som en konspirationsteori. Og en anden måling fra 2019 viste, at 83 procent af de republikanske vælgere var overbevist om, at den samme Deep State arbejdede for at vælte Trump.
Un futuro cupo
Dette er i sig selv en slags forsmag på en fremtid, der tegner sig meget broget for efterretningsarbejde som vi kender det i klassisk forstand. Zegart giver et godt eksempel med de russiske forsøg på at blande sig i præsidentvalgkampen i 2016. Uden at løsne et skud brugte Putin her et billigt og effektivt middel til at svække det amerikanske demokrati noget, ved at manipulere med amerikanernes holdninger gennem de sociale medier. For at sige det helt firkantet, har lande med et stærk forsvar og rigelige ressourcer altid været bedst rustet overfor fjendtlige angreb. Men i den moderne verden yder bjergkæder og oceaner ingen beskyttelse, for kampen foregår i cyberspace, hvor det ofte viser sig, at de mest avancerede og mest digitaliserede samfund står svagest overfor en fjende. Og denne fjende er ikke bare statslige netværk, men alt fra kriminelle svindlere, hackere og spioner til politiske aktivister og teenagere, der sidder ved computeren i deres forældres kælder. I 2018 oplevede to milliarder mennesker – svarende til to tredjedele af den globale online-befolkning – at deres personlige oplysninger blev stjålet digitalt. Disse tyverier kostede på verdensplan 600 milliarder dollar dét år – det samme niveau som værdien af den globale narkohandel.
to milliarder mennesker – svarende til to tredjedele af den globale online-befolkning – opplevde at deres personlige oplysninger blev stjålet digitalt.
Man kan altså med god grund frygte, at efterretningstjenesternes manglende evne til at omstille sig, er en integreret del af den politiske krise, USA befinder sig i. Men det er et avanceret, kapitalistisk demokrati, som er afhængigt af computernetværk, mens tjenesterne stædigt afviser at samarbejde med private aktører, som også omfatter universitetsforskere – og hvad dette angår er forholdet mellem Washington og tech-giganterne i Silicon Valley præget af dyb gensidig , stillid. Her er det tydeligt at efterretningstjenesterne hænger fast i en mentalitet fra den kolde krigs tid. De anklager industrien for manglende patriotisme.
