Abbonamento 790/anno o 190/trimestre

Un vero femminismo solidale e eversivo – per chi lavori?

Donne e lavoro. Femminismo, lavoro e riproduzione sociale
Forfatter: Susan Ferguson
Forlag: Pluto Press (USA)
OPERA / "Lavorare sotto il capitalismo è devastante per le persone, muori un po' dentro ogni volta che vai a lavorare per qualcun altro".




(QUESTO ARTICOLO È TRADOTTO DA Google dal norvegese)

Non riesco a ricordare come la conversazione abbia preso quella svolta, ma ricordo in particolare la reazione scioccata e incredula di uno dei miei colleghi. Era sopra gli impiegati della mensa di turno serale in una segreteria editoriale; alcuni di noi erano vagamente affiliati, altri erano dipendenti a tempo indeterminato e alcuni vorrebbero esserlo, dipendenti a tempo indeterminato, incluso lui, le cui orecchie quasi si staccavano quando dissi qualcosa del genere:

"Lavorare sotto il capitalismo è devastante per le persone, muori un po' dentro ogni volta che vai a lavorare per qualcun altro". Le parole potrebbero non essere uscite esattamente così, ma suonava come dogmatico – è così che può andare, quando sei nervoso all'idea di dire qualcosa che ritieni sarà una posizione ragionevolmente libera nel contesto.

Chiedendo salari per i lavori domestici, si potrebbe allo stesso tempo evidenziare la possibilità che
rifiutarsi di fare questo lavoro.

"Che cosa!? Ahah!" Rise un po' beffardamente. Come si potrebbe essere totalmente del 20° secolo per dire tali sciocchezze marxiste. Almeno non è morto dentro, pensava che fosse bello andare a lavorare. Veramente cool.

Godt for ham, det håber jeg da egentlig, at han oprigtigt synes. Jeg gør ikke.

Jeg elsker at arbejde, forstået som at være i aktivitet, både manuelt og intellektuelt. Men jeg elsker fandme ikke at arbejde for andre, der så kan profitere på min aktivitet. Og selvom mit standpunkt tilsyneladende var rimelig marginaliseret den aften, så er jeg ikke ene om det.

Angela Davis

Kritisk lighedsfeminisme

At gentænke hvad der tæller som arbejde, hvem der kan og skal udføre forskellige typer af arbejde, og hvordan arbejdet organiseres, har været en rød tråd gennem århundreders feministisk tænkning. Dette viser statsviter og journalist Susan Ferguson i bogen Women and Work. Feminism, Labour and Social Reproduction.

Her optegner hun konturerne af det, hun identificerer som tre strømninger inden for (vestlig, særlig anglo-amerikansk) feministisk tænkning fra det 18.-21. århundrede: Lighedsfeminisme, som formuleret af blandt andre Mary Wollstonecraft; kritisk lighedsfeminisme, som formuleret af blandt andre Flora Tristan; og social reproduktionsfeminisme, som formuleret af blandt andre Sheila Rowbotham og Silvia Federici.

Copyright: Silvia_Frederici

Inden for, imellem og på tværs af disse strømninger findes et hav af nuancer og distinktioner, som Ferguson viser er alt andet end teoretisk flueknepperi. Hvordan arbejdet grundlæggende konceptualiseres – og ikke mindst hvordan relationen mellem produktivt og reproduktivt arbejde forstås – har afgørende betydning for politisk strategi og taktik. For hvordan krav om forandring formuleres og hvordan der mobiliseres for de krav.

Som en grundlæggende gamechanger inden for vestlig feministisk tænkning fremhæver Ferguson sorte feministiske tænkere som blandt andre Claudia Jones (1915–64) og senere Angela Davis og Combahee River Collective. Selvom hvide socialistiske feminister havde været i stand til at analysere og kritisere både kolonialisme, imperialisme og slaveri, havde de ikke formået at forstå koblingen mellem disse former for undertrykkelse og kvinders undertrykkelse. Ikke overraskende, skriver Ferguson, er det noget, sorte kvinder har haft bedre blik for. Og hvad vigtigere er, skriver Ferguson, gentænkte de »selve ideen om husarbejde»: «De forbandt det ikke enstrenget med moderskab og fuldtids ubetalt arbejde i hjemmet (…) men trak forbindelsen mellem husarbejde og trældom.»

Salario per i lavori domestici

Mens det for (kritisk) lighedsfeminisme er den kønnede arbejdsdeling, der er noget galt med, er det inden for social reproduktionsfeminisme selve den kapitalistiske produktionsforms måde at organisere arbejdet på, der er problemet. Den kønnede arbejdsdeling er blot en konsekvens af dette system.

Ferguson genbesøger også den Salario per i lavori domestici-kampagne, som blandt andre Silvia Federici i 1970erne var en af arkitekterne bag, og som yngre generationer feminister i de senere år har trukket frem af gemmerne af.

Copyright: Silvia_Frederici

Som Ferguson skriver, var pointen med Wages for Housework ikke, at den kønnede arbejdsdeling inden for det reproduktive område ville være helt ok, hvis bare kvinder fik betaling for deres arbejde i hjemmet; pointen var omvendt, at ved at kræve løn for husarbejde kunne man samtidig synliggøre muligheden for at nægte at udføre dette arbejde – muligheden for at strejke. Som mobiliseringsstrategi var denne kampagne imidlertid ikke nogen stor succes, ifølge Ferguson fordi lønkravet overskyggede den underliggende, og subversive, ide om arbejdsnedlæggelse.

Ferguson skitserer herfra de forsøg, der sidenhen er gjort for at nytænke og udvide analysen inden for social reproduktionsfeminisme – herunder at tydeliggøre mekanismerne i et økonomisk-politisk system, hvor socialt reproduktionsarbejde på én gang skal opretholde livet og sikre tilstrækkelige mængder arbejdskraft til kapitalen.

Hun argumenterer for, at en reelt solidarisk og subversiv feminisme må have som mål at frakoble arbejde for kapitalen fra at arbejde for livet. Det står ikke lysende klart, hvad det så indebærer i form af mobiliserende krav og organiseringsformer. Det mest konkrete er en henvisning til det projekt, der er skitseret i den meget omtalte Feminisme for de 99 procent, der (som jeg andetsteds har argumenteret for) trods mange styrker er præget af en alt andet end nytænkende massebevægelsesromantik.

Ferguson fremhæver sorte feministiske tænkere som blandt andre Claudia Jones og
senere Angela Davis og Combahee River Collective.

Men Fergusons bog foregiver da heller ikke på nogen måde at være handlingsanvisende. Women and Work er en udforskning af mere end tre århundreders feministisk tænkning og som sådan en invitation til at tænke videre – ikke for teoriens skyld, men fordi måden vi tænker på definerer vores potentiale for handling. Og, som Ferguson skriver:

«Teori handler ikke om at finde de ’rigtige’ svar, men snarere om konstant at teste ideer mod virkeligheden og udvide forståelsen af, hvordan verden fungerer.»

Formålet med dette er såmænd hverken mere eller mindre end at «modarbejde det system, som konstant negligerer og nedbryder selve de liv, det er afhængigt af» for i stedet at «organisere arbejde for livet, ikke for kapitalen.»

Nina Trige Andersen
Nina Trige Andersen
Trige Andersen è una giornalista e storica freelance.

Potrebbe piacerti anche